Indland

Arkæolog finder 800 sølvmønter ved cykelsti i Vejle

Vejlemuseerne/Ritzau Scanpix
Der er fundet mønter fra middelalderen i Vejle. Mønterne kunne i deres tid købe godt med byg og fedekvæg.
Annonce

Flere hundrede mønter fra middelalderen er for nylig fundet ved Vejle.

Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Fundet er blevet gjort ved en cykelsti op ad Urhøjbakken. Her er der gravet mindst 800 sølvmønter fra perioden omkring år 1400 op af jorden.

En stor klump af fundet er til konservering. Det kan potentielt bringe antallet af mønter op over 1000 stykker, skriver avisen.

Det var arkæolog Kasper Terp Høgsberg, der gravede skatten frem.

Han forklarer, at VejleMuseerne de seneste år har fået indleveret løse mønter.

Da der for tredje år i træk dukkede en mønt op fra samme sted, besluttede arkæologerne at rykke ud med en detektor.

- Det er det første skattefund fra middelalderen på Vejleegnen, så det er med til at få Vejle med ind i en større kontekst som købstad i middelalderen, siger Kasper Terp Høgsberg.

Mønterne vejer omkring et gram stykket. Derfor kan der være op mod et kilo sølv i det samlede fund.

Mønternes indhold er langt overvejende sølv, mens en mindre del er af det billigere materiale kobber.

I mønternes samtid kunne man med dem købe eksempelvis 25 tønder byg eller 10-11 fedekøer, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Arkæologen vurderer, at mønterne kan have tilhørt en udenlandsk købmand, som måske har deponeret mønterne et sikkert sted, da man - ligesom i dag - ikke fik nogen rente ved at have sine penge stående i banken.

Desuden har mønterne haft så stor værdi, at de næsten kun har kunnet tilhøre en handelsmand, som måske har været usikker på, hvad der ventede ham ved Vejles byporte.

- Fundet kan fortælle os noget om vores handelsforbindelser, samfundskulturen og de begivenheder, der er sket på det tidspunkt, hvor der har været noget konflikt mellem kongemagten og blandt andet nogle tyske købstæder, forklarer Kasper Terp Høgsberg.

Efter at have været grundigt igennem området med detektoren regner arkæologen ikke med, at der gemmer sig flere ukendte skatte i jorden.

- Men vi ved jo ikke, hvad jorden gemmer rundt omkring, og der kan sagtens være flere skatte, som man bare ikke er stødt på endnu, siger han.

Den ældste af de fundne mønter er fra 1380, mens den yngste er fra 1424.

Det vurderes af arkæologen, at de er gravet i jorden mellem 1424 og 1440.

/ritzau/

Link til artikel hos Vejle Amts Folkeblad
Annonce
Forsiden netop nu
112

Lig fundet i Munke Mose af dykkere: Formentlig den forsvundne Mark Corneliussen

Annonce
Annonce
112

Dykkere i aktion: Politiet leder efter 19-årige Mark Corneliussen i Odense Å

Annonce
Klumme

Dagen i dag: Prins Charles havde tre separate affærer

1994 Prins Charles havde tre separate affærer med Camilla Parker Bowles. To før han giftede sig med Diana og en tredje, da han følte, at ægteskabet med Diana for alvor var gået i stykker, Det fremgår af journalisten Jonathan Dimblebys biografi, som prins Charles selv har godkendt. Det britiske dagblad Sunday Times bragte i går uddrag af biografien, hvoraf det fremgår, at Charles som ung flådeofficer første gang havde en affære med Camilla i 1972. Det andet forhold til Camilla havde han, da hun var blevet gift med Andrew Parker Bowles i slutningen af 1970-erne. Forholdet sluttede kort tid før, at han i 1981 giftede sig med Diana. I slutningen af 1986 eller begyndelsen af 1987 vendte Charles sig igen imod sin gamle flamme. 1969 Den nyanlagte Sundbrovej i Svendborg, Svendborgsundbroen samt landevejen Vindeby-Rudkøbing-Spodsbjerg skal klassificeres som hovedlandevej. Strækningen er med i trafikminister Ove Guldbergs lovforslag om visse hovedlandevejsstrækninger, der blev fremsat i Folketinget i går. Hovedlandevejen Odense-Svendborg – A9 – er for øjeblikket optaget i vejregistret som løbende gennem Svendborg ad Odensevej til Fåborgvej og Vestergade, hvor hovedvejen ender. Denne strækning foreslås nedlagt som hovedlandevej samtidig med, at Sundbrovejen til Svendborgsundbroen, selve broen og strækningen over Tåsinge, Siøsundbroen og Langelandsbroen nord om Rudkøbing til Spodsbjerg optages som hovedlandevej. 1944 I aftes gennemførtes den tidlige lukketid kl. 17 for mange odenseanske butikkers vedkommende, blandt andet købmændene. Formålet med den tidlige lukketid er, at den skal hjælpe med at spare på elektriciteten, og der også at være gode udsigter til, at det vil hjælpe. I hvert fald konstaterede man på elektricitetsværket, at forbruget dalede væsentligt mellem kl. 17 og kl. 18. Fra forbrugerkredse er der dog fremsat en del indvendinger mod den tidlige lukketid. En selverhvervende husmoder siger således, at hun ikke ved, hvornår hun skal handle ind, da hendes kontor først lukker kl. 17, og at spisepausen kun er en halv time. Om morgenen er der ikke tid til indkøb på grund af huslige gøremål.