Odense

Der er både til børn og ældre: Sådan skal sidste bid af skattestigningen bruges

Arkivfoto: Mathias Løvgreen Bojesen/Scanpix
Der skal investeres i inklusion i folkeskolen og i mad lavet på plejecentre, hvis byrådsflertallet får lov at hæve skatten. Men der mangler stadig svar på ansøgningen, der ligger hos Social- og Indenrigsministeriet.
Annonce

De ved endnu ikke med sikkerhed, om de får de ekstra skattepenge i kommunekassen. For først i næste uge - få dage før budgetforhandlingerne - kommer der svar fra Social- og Indenrigsministeriet på, om Odense næste år får lov at hæve kommuneskatten med de ønskede 0,2 procentpoint.

Alligevel er forligspartierne bag skattestigningen nu klar med en aftale om, hvordan de 45 millioner skattekroner i tilfælde at et ja skal bruges: 34 millioner kroner skal gøre folkeskolens inklusionsopgave mere overkommelig, mens 11 millioner kroner skal gøre det muligt for ældre beboere på seks-otte plejecentre at få serveret mad lavet på selve plejecentret.

- Det bliver en milepæl og forhåbentlig et punktum for velfærdsprocenten, siger borgmester Peter Rahbæk Juel (S) og henviser til byrådsflertallets politiske ambition om at nå en samlet skattestigning på et helt procentpoint. Foreløbig er skatten i 2017 og 2018 steget med i alt 0,8 procentpoint.

Kort fortalt om skattestigningen

Efter flere år med millionbesparelser på velfærden droppede Socialdemokratiets daværende borgmester Anker Boye i 2016 sin modstand mod skattestigninger og foreslog en stigning på et helt procentpoint - den såkaldte velfærdsprocent.

Det samlede han ved budgetforliget for 2017 et smalt rødt flertal for og skruede skatteprocenten op fra 24,5 til 25 procent. Året efter enedes rød blok om at hæve skatten med yderligere 0,3 procentpoint, og samlet set har det leveret 245 millioner kroner mere til velfærd.

Ambitionen var i forbindelse med forhandlingerne om 2019-budgettet at nå i mål med det hele procentpoint, men økonomiaftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening leverede ingen pulje til skattestigninger, og kommunerne har ikke - uden at blive økonomisk straffet - lov til bare selv at hæve skatten.

Med økonomiaftalen for 2020 er der igen en pulje til skattestigninger på i alt 200 millioner kroner, men om Odense får del i den vides først i næste uge, når Social- og Indenrigsministeriet har behandlet ansøgningerne.

Ifølge tidligere beregninger fra Borgmesterforvaltningen i Odense Kommune vil den samlede skattestigning fra 24,5 til 25,5 procent i gennemsnit koste hver Odense-borger over 20 år cirka 1900 kroner om året.

Duften af mad

Skattestignings-partierne tæller Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og senest også Alternativet og Dansk Folkeparti, og især hos sidstnævnte er der stor glæde over mere duft af mad på plejecentrene.

- Det har jeg kæmpet for, lige siden jeg for seks år siden trådte ind i Ældre- og Handicapudvalget, siger Christel Gall.

- Det burde være en selvfølge, at der på alle plejecentre laves mad fra bunden, men det her er en start, og så fortsætter jeg kampen for den frisklavede mad.

Også folkeskolen og mere specifikt inklusionsindsatsen får glæde af de eventuelle, ekstra skatteindtægter, og til det siger børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R):

- Inklusion er sindssyg vigtigt, og lærerne vil rigtig gerne lykkes med den, men de synes, det er svært, fordi de mangler hjælp og flere kolleger.

Om de kolleger skal være lærere, pædagoger, ergoterapeuter eller måske skolepsykologer, vil Crawley endnu ikke lægge sig fast på.

Fyns laveste skat

På samme vis ønsker Peter Rahbæk Juel heller ikke at levere et præcist svar på, hvorvidt han vil holde fast i den sidste del af skattestigningen, hvis ministeriet sender et afslag. I så fald vil Odense Kommune blive straffet økonomisk og tvunget til aflevere dele af provenuet de første tre år.

- Jeg er optaget af at nå i mål, men det er omsonst at svare på det spørgsmål, før vi ved, hvad vi får, mener han.

Regeringen har afsat en pulje på i alt 200 millioner kroner til kommunale skattestigninger, og får Odense de ansøgte 45 millioner, vil kommunen med en skatteprocent på 25,5 procent fortsat have Fyns laveste kommuneskat.

Kun Venstre og Konservative manglede, da et stort byrådsflertal mandag aften skrev under på en aftale om, hvordan sidste del af den planlagte skattestigning skal bruges. Foto: Camilla Ahlmann-Petersen
Annonce
Forsiden netop nu
112

Lig fundet i Munke Mose af dykkere: Formentlig den forsvundne Mark Corneliussen

Annonce
Annonce
112

Dykkere i aktion: Politiet leder efter 19-årige Mark Corneliussen i Odense Å

Annonce
Leder For abonnenter

S-tog på Vestfyn? Drøm bare videre

De fynske borgmestres drømmerier om et S-togslignende system på den nuværende vestfynske jernbane er netop det: En drøm. En smuk drøm, en god og rar og klimarigtig drøm om en stadig strøm af tog, der futter frem og tilbage over Vestfyn, mens passagerer i hobetal stiger ind og ud på vej til arbejde, skole eller fritidsinteresser. Nu er drømme som bekendt karakteriseret ved, at de er drømme, og at de ikke foregår i virkelighedens verden. For hvis man ser på realiteterne i vågen tilstand, er der, som det er fremgået af avisen i den seneste tid, mange gode grunde til, at drømmen ikke vil blive opfyldt. Først og fremmest har de vestfynske stationer på nuværende tidspunkt ikke et passagergrundlag, der berettiger til et S-togslignende system. Faktisk har stationerne på den vestfynske rute helt ned til 30-40 passagerer om dagen. Ikke i timen, ikke pr. afgang, men om dagen. Det er få. Meget få. Og derfor er det næppe realistisk, at DSB og landets transportpolitikere kommer til at se storheden i pludselig at give banestrækningen en langt bedre togbetjening. For den slags er dyrt, meget dyrt. Dertil kommer de solide argumenter, som en trafikforsker lagde frem tidligere på ugen: At endnu flere i fremtiden vil anvende den fleksible transportform, som for eksempel bilen udgør. At landets togstrækninger generelt er forsømte. At der er politisk uenighed om nyinvesteringer i jernbanedrift. At ... Det skal ikke forhindre den odenseanske borgmester Peter Rahbæk Juel eller andre i at drømme videre om S-tog på Vestfyn. Historien viser endda, at fynske pendlere tidligere har haft held med at lægge pres på politikerne: For få år siden kunne Østfyns Pendlerklub se med tilfredshed, at Langeskov Station genåbnede. Derfor kan man i teorien godt forestille sig, at man på samme måde kan få held til at presse igennem, at Bred, Skalbjerg og andre småstationer på Vestfyn får hyppigere tog. Det allerbedste vil dog være, hvis borgmestre og andre behjertede sjæle ikke blot vil drømme, men reelt skaffe bedre forhold for trafikanterne. Også på Vestfyn.