Annonce
Odense

Et enigt byråd: Op mod 100 millioner kroner skal rykke robotterne ind hos børnene

Børnefingre skal i langt højere grad have fat i robotter i Odenses børnehaver og skoler. Det skal en ny strategi og et stort millionbeløb nu hjælpe med. Arkivfoto: Vibeke Volder
Med en ny strategi og op mod 100 millioner kroner skal børnene i Odense møde robotter og kodning allerede som helt små. - Vi skal lære børnene at tale flydende digitalsk, siger borgmester Rahbæk Juel.
Annonce

I dagplejen, i børnehusene og på skolerne har nogle af børnene dem allerede i hænderne. Robotterne, der både bygges og programmeres.

Og med byrådets endelige vedtagelse onsdag aften af en strategi under navnet ”Verdens bedste robotby - strategi for dannelse og uddannelse i børnehøjde” skrues der nu op for tempoet og udbredelsen.

- Vores børn og unge kaster sig ind i den digitale verden med hovedet først og gør det ofte meget mere nysgerrigt og dygtigt end vi voksne, mener borgmester Peter Rahbæk Juel (S).

- Den tilgang kan føre dem langt, men som voksne og som politikere skal vi guide dem. Samtidig skal vi inspirere dem til at vælge teknologiens vej, når de bliver ældre, så især Odenses robotvirksomheder kan rekruttere direkte fra byens eget dna. Første skridt mod det er at skabe verdens bedste robotby i børnehøjde, og vi skal lære børneneat tale flydende digitalsk.

Det vedtog byrådet også

  1. Byrådet var enige om at fjerne Den Grønne Boks fra Dannebrogsgade og rykke indholdet ind i kommunale lokaler i Phønix på Schacksgade. Den Grønne Boks blev etableret i 2015 – dengang på I. Vilhelm Werners Plads ved rådhuset – for at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse. – Vi skal stadig inspirere flere til at vælge en sikkerhedshjelm frem for en studenterhue, understregede beskæftigelses- og socialrådmand Brian Dybro (SF) i byrådssalen, og derfor er det kun den utætte, grønne boks, der skrottes. Ikke boksens indhold.
  2. Der var heller ingen indvendinger mod at give det konservative byrådsmedlem Kristian Guldfeldt orlov fra byrådsarbejdet af helbredsmæssige årsager. Det gælder foreløbig frem til 16. februar 2020, og det er Roya Moore, der træder ind som stedfortræder.
  3. Flere hundrede nye boliger er allerede bygget og beboet på Østerbro, og nu kan endnu flere være på vej. I hvert fald sagde byrådet ja til en ny lokalplan, der giver lov til på hjørnet af Grønlandsgade og Østerbro at opføre en delvis åben karré i tre-fem etager og med plads til cirka 200 boliger. Der skal være fælles grønne arealer, og den offentlige jernbanesti skal fortsat løbe igennem området. I dag er hjørnet blandt andet beboet af to autoværksteder.
  4. Prisen for at komme af med husholdningsaffaldet stiger næste år med fire procent. Det skyldes blandt andet Odense Renovations stigende omkostninger til løn og forbrænding af affaldet, og for en gennemsnitlig husstand med en affaldsspand på 190 liter svarer det til en årlig ekstraudgift på cirka 89 kroner.

Bydækkende bevægelse

Skridtene og strategien skal skubbes på vej af først 50 millioner kommunale kroner fra 2017-salget af naturgasselskabet Nature Energy og siden yderligere 50 millioner kroner, som politikerne har ambition om at skaffe gennem partnerskaber med virksomheder, med fonde og uddannelsessteder.

Præcis, hvordan millionerne over 10 år skal bruges, er endnu ikke besluttet. Dét arbejde venter nu politikerne. Men det handler blandt andet om at sikre, at de voksne omkring børnene i skoler og daginstitutioner fagligt er rustet til at hjælpe børnene med robotterne og med den digitale dannelse.

- Mange steder er børnene i fuld gang med at lege, eksperimentere og introduceres til teknologiens forunderlige verden, fremhæver børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R).

- Ildsjæle blandt vores medarbejdere er gået forrest, men med strategien bliver bevægelsen bydækkende. Dermed får alle Odenses børn adgang til en arena, der ikke alene uddanner og bidrager til fødekæden til verdens bedste robotby, men i høj grad også udvikler personlige og sociale egenskaber.

Ingen partier i byrådssalen modsatte sig onsdag strategiens indhold, der bliver rost fra begge politiske fløje, men hos Det Konservative Folkeparti bemærker Søren Windell, at han ikke bryder sig meget om ordet "robotbyen".

- Det lyder ikke ret menneskeligt. Men vi skal være stolte af byens robotvirksomheder, der giver os fantastiske muligheder. Og så er jeg især glad for det ben i strategien, der handler om dannelse, forklarer han.

- Vi skal lære børnene i en tidlig alder, hvordan man omgås teknologien, og at der også er et liv uden for skærmene.

På høje tid

Strategien er blevet til efter et længere forløb med hjælp fra eksterne eksperter, med indspark fra børn og forældre og fra de lokale robotvirksomheder, der har skabt 3600 arbejdspladser, men som har svært ved at rekruttere medarbejdere med de rigtige uddannelser.

Derfor er det også på høje tid, at der sættes ind og vækkes teknologiske interesser allerede i børnelivet, har Henrik Anker tidligere understreget.

Han er formand for sammenslutningen og netværket Odense Robotics, han er direktør for robotvirksomheden Gibotech i det sydøstlige Odense, og han har på baggrund af medarbejdermanglen argumenteret for, at der allerede for fem eller otte år siden, burde have været taget initiativer:

- Det skal være med til at sikre morgendagens ingeniører. Jeg tror på, at robotindustrien bliver den hurtigst voksende industri herhjemme, og allerede nu er det svært at få kvalificeret arbejdskraft.

Flere end 130 odenseanske virksomheder er del af robotbranchen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce