Kultur

Fra hård kritiker til Lyngvilds hjælper

Aarhusiansk professor sagde ja til at hjælpe Jim Lyngvild med hans nye bog på trods af sin kritik af designerens og Nationalmuseets vikingeudstilling.
Annonce

”Skal det være Nationalmuseets bud på, hvordan mennesker kunne se ud i vikingetiden? Seriøst?”

Søren M. Sindbæk, arkæolog og professor ved Aarhus Universitet, gik hårdt til Nationalmuseets og designer Jim Lyngvilds vikingeudstilling, da den åbnede sidste år.

På udstillingen har Jim Lyngvild gennem fotografier sat ansigt på vikingerne og klædt dem på. ”Lyngvilds fantasivikinger” skrev professoren i sin anmeldelse, hvori han konkluderede, at udstillingen nok er flot, men en ”historieløs udklædningsleg”.

Derfor kan det undre, at Sindbæk har været involveret i Jim Lyngvilds nyeste projekt, fordi det på flere måder minder om vikingeudstillingen. Denne gang har Lyngvild lavet en stor fotobog med titlen ”Danmarks konger og dronninger fra Gorm til Margrethe II”, og igen har designeren fotograferet nulevende mennesker her klædt ud som datidens regenter. Sådan, som man ved, de har klædt sig, smykket sig og stillet sig an i tidens positurer, men for de ældstes vedkommende også, som man tror, de har.

Søren M. Sindbæk har skrevet bogens forord og hjulpet Jim Lyngvild med råd og inspiration om dragter og smykker hos vikingetidens og den ældre middelalders konger og dronninger. Altså den periode, hvor man ved mindst om tøj- og smykkestil.

Du skriver i forordet, at Jim kontaktede dig efter din anmeldelse og udfordrede dig til, om du kunne gøre det bedre i denne bog. Hvorfor sagde du ja til det?

- Jeg opfatter Jims projekt som et kunstprojekt. For mig er han en kunstner, og det her er et sjovt kunstprojekt. Jeg blev solgt til projektet, fordi det er ført helt op til nutiden. Når vi ser på billedet af dronning Margrethe, kan vi jo godt se, at det ikke er hende, og det er her, projektet giver sig til kende. Billederne gør det klart, at portrætterne ikke er ment som korrekte gengivelser af tidernes konger og dronninger. Jeg tror, at mange mennesker med bogen vil få et andet og mindre stereotypt billede af danmarkshistoriens regenter, og det synes jeg er både flot og modigt.

- Det har også været personligt spændende at være med, fordi Jim indimellem har stillet spørgsmål, der ikke tidligere har passeret min forskerhjerne - som for eksempel, om Knud den Store gik med krone. Det endte jeg så med at finde sandsynligt, at han havde gjort.

Så det her er indimellem også et fantasiprojekt?

- Når vi stykker alle vores brikker sammen af det, vi rent faktisk ved, så kan vi ofte sige, hvad der har været sandsynligt. I næsten alle billederne i bogen er der en fornemmelse, som er autentisk og med spor af den viden, vi har. Bogen spiller dermed sammen med historien. Når det er sagt, så ville Jim ikke have, at det her skulle være et musealt projekt, hvor vi søgte fonde og brugte tre år på at diskutere samtlige detaljer. Nixen bixen. Det her er en idé om det muliges kunst, hvor bordet fanger. Ambitionen har været, at vi indenfor de rammer har skullet undgå åbenlyse fejl. Men det betyder ikke, alt er 100 procent korrekt. Er du for eksempel tekstilekspert, kan du godt se, at nogle af mønstrene i nogle af dragterne er købt i Indien, men på afstand giver de det rigtige indtryk.

Efter din anmeldelse af vikingeudstillingen kan nogen måske synes, at du har foretaget en kovending ved at medvirke i netop denne bog?

- Sådan ser det ikke ud for mig. Jim Lyngvild gjorde ikke noget galt med den udstilling. Han gjorde det, han gør, og han gjorde det godt. Men helheden i den udstilling er noget miskmask. Det var en god ide at forsøge noget nyt, men udstillingen er blevet meget mindre, end man kunne forvente sig af Nationalmuseet.

På Nationalmuseet kan man se nogle vikinger, som måske har set ud, som man viser dem. Og i bogen kan man se nogle konger, som måske har set ud på den viste måde. Hvad er forskellen?

- Forskellen er især hvor meget, man har taget sig sammen. I betragtning af, at Nationalmuseet er landets hovedmuseum og får 100 millioner i årligt driftstilskud, er udstillingen alt for nem. Man har ikke gjort sig umage nok. Nationalmuseet har for eksempel de absolutte topfund fra vikingetiden i Danmark, og de så er druknet i udstillingen. Det er ærgerligt, siger Søren M. Sindbæk.

Annonce
Forsiden netop nu
112

Lig fundet i Munke Mose af dykkere: Formentlig den forsvundne Mark Corneliussen

Annonce
Annonce
Annonce
Klumme

Dagen i dag: Prins Charles havde tre separate affærer

1994 Prins Charles havde tre separate affærer med Camilla Parker Bowles. To før han giftede sig med Diana og en tredje, da han følte, at ægteskabet med Diana for alvor var gået i stykker, Det fremgår af journalisten Jonathan Dimblebys biografi, som prins Charles selv har godkendt. Det britiske dagblad Sunday Times bragte i går uddrag af biografien, hvoraf det fremgår, at Charles som ung flådeofficer første gang havde en affære med Camilla i 1972. Det andet forhold til Camilla havde han, da hun var blevet gift med Andrew Parker Bowles i slutningen af 1970-erne. Forholdet sluttede kort tid før, at han i 1981 giftede sig med Diana. I slutningen af 1986 eller begyndelsen af 1987 vendte Charles sig igen imod sin gamle flamme. 1969 Den nyanlagte Sundbrovej i Svendborg, Svendborgsundbroen samt landevejen Vindeby-Rudkøbing-Spodsbjerg skal klassificeres som hovedlandevej. Strækningen er med i trafikminister Ove Guldbergs lovforslag om visse hovedlandevejsstrækninger, der blev fremsat i Folketinget i går. Hovedlandevejen Odense-Svendborg – A9 – er for øjeblikket optaget i vejregistret som løbende gennem Svendborg ad Odensevej til Fåborgvej og Vestergade, hvor hovedvejen ender. Denne strækning foreslås nedlagt som hovedlandevej samtidig med, at Sundbrovejen til Svendborgsundbroen, selve broen og strækningen over Tåsinge, Siøsundbroen og Langelandsbroen nord om Rudkøbing til Spodsbjerg optages som hovedlandevej. 1944 I aftes gennemførtes den tidlige lukketid kl. 17 for mange odenseanske butikkers vedkommende, blandt andet købmændene. Formålet med den tidlige lukketid er, at den skal hjælpe med at spare på elektriciteten, og der også at være gode udsigter til, at det vil hjælpe. I hvert fald konstaterede man på elektricitetsværket, at forbruget dalede væsentligt mellem kl. 17 og kl. 18. Fra forbrugerkredse er der dog fremsat en del indvendinger mod den tidlige lukketid. En selverhvervende husmoder siger således, at hun ikke ved, hvornår hun skal handle ind, da hendes kontor først lukker kl. 17, og at spisepausen kun er en halv time. Om morgenen er der ikke tid til indkøb på grund af huslige gøremål.