Odense

Odense håber på 45 millioner næste år: Ni kommuner kæmper om at hæve skatten

Et forsøg med at lave mad på plejecentret Ærtebjerghaven bliver gjort permanent og også udvidet til andre plejecentre, hvis Odense får lov at hæve skatten. Mandag er der svar på ansøgningen. Arkivfoto: Sugi Thiru
Odense er langt fra eneste kommune med drømme om en skattestigning. Mandag er der svar på ansøgningen, som Venstre opfordrer til at droppe, fordi alle andre kommuner risikerer at blive økonomisk straffet.
Annonce

Der er rift om af få del i regeringens pulje på 200 millioner kroner til skattestigninger.

Ifølge en opgørelse fra nyhedsmediet NB-Økonomi, der skriver om økonomisk politik, står Odense Kommune langt fra alene med ønsket om næste år at hæve skatten. I alt ni kommuner har søgt om lov til samlet set at hente op mod en halv milliard kroner ekstra til kommunekasserne ved at skrue på skatteknappen.

I Odense håber rød blok med støtte fra Dansk Folkeparti at få ja til en skattestigning på 0,2 procentpoint - det svarer næste år til 45 millioner kroner af regeringspuljen på 200 millioner. Som der altså er ønsker for tæt på 500 millioner til.

Borgmester Peter Rahbæk Juel (S) erkender da også, at det ikke gør det helt let for Odense. Alligevel er han fortrøstningsfuld.

- Jo flere, der vil have en del af skattepuljen, jo mindre kan der blive til os. Men vi har tidligere år set flere eksempler på, at nogle kommuner har trukket deres ønsker tilbage, siger han.

Ud over Odense er det ifølge NB-Økonomi kommunerne Stevns, Hjørring, Rudersdal, Esbjerg, Greve, Holstebro, Kolding og Norddjurs, der har politiske ambitioner om at sætte den kommunale skatteprocent op.

Mandag giver Social- og Indenrigsministeriet dem alle et svar.

Sådan skal pengene bruges

Selv om forligspartierne bag skattestigningen først mandag får svar på, om Odense får del i regeringens pulje til højere skatter, så har Socialdemokratiet, SF, Radikale, Enhedslisten, Alternativet og Dansk Folkeparti allerede besluttet, hvordan de forventede 45 millioner kroner næste år skal bruges:

  • 34 millioner kroner skal investeres i folkeskolen med et særligt fokus på at sikre flere ressourcer til at løfte inklusionen.
  • Og så skal 11 millioner kroner gøre det muligt for beboerne på seks-otte plejecentre at få serveret mad lavet på selve plejecentret. De to nuværende pilotprojekter med decentral madlavning på plejecentrene Ærtebjerghaven og Albanigade bliver gjort permanente, ligesom ordningen altså udvides til flere plejecentre.

Begrænset solidaritet

Forud for det svar har bestyrelsen i Kommunernes Landsforening sendt et brev til landets byråd for at understrege det, bestyrelsen kalder en alvorlig udfordring med at overholde den indgåede økonomiaftale med regeringen.

Kommunerne har ikke selv lov til at bestemme kommuneskattens størrelse, og selv om der med økonomiaftalen er afsat en pulje til skattestigninger, følger der samtidig et krav om, at andre kommuner sætter skatten ned. Samlet set må kommunerne ifølge aftalen ikke hæve skatterne, og sker det, bliver kommunerne ramt af en kollektiv, økonomisk straf.

Foreløbig har ingen kommuner ytret ønske om at sænke den kommunale skatteprocent.

På den baggrund opfordrer Christoffer Lilleholt, Venstres politiske ordfører i Odense, Rahbæk Juel til at trække skatteansøgningen tilbage.

- Der er mange kommuner, der har det værre end Odense - også på resten af Fyn, siger Lilleholt.

- Og det undrer os, at solidariteten hos de røde partier ikke rækker længere end kommunegrænsen, når man vil hæve skatten, selv om alle andre kommuner bliver straffet for det.

Kom ned fra hesten

Peter Rahbæk Juel fastholder imidlertid intentionen om en odenseansk skattestigning og langer i stedet ud efter systemet og lovgivningen, der rummer sanktionerne.

- Som kommune er vi underlagt et rigidt system, der ikke giver os lov til selv at fastsætte kommuneskatten, understreger han.

- Og så synes jeg, Venstre skal passe på med at kravle for højt op på den ideologiske hest. Der er også flere blå kommuner, der vil hæve skatten - og det er med væsentligt mere, end vi vil i Odense. De gør det, fordi de har brug for pengene. Ligesom vi har i Odense.

Med ansøgningen om at hæve skatten med 0,2 procentpoint er det forligspartiernes ambition at nå i mål med den såkaldte velfærdsprocent, der dækker over en samlet skattestigning i Odense på et helt procentpoint.

Siden 2017 er skatten blevet hævet ad to omgange med henholdsvis 0,5 og 0,3 procentpoint, og det har samlet set leveret 245 millioner kroner mere til velfærd. Penge, der ifølge en kommunal opgørelse har betalt for 868 medarbejdere, der enten er nyansatte, sat op i tid eller har undgået en fyring. Det svarer til 504 årsværk.

Den samlede skattestigning fra 24,5 til 25,5 procent vil i gennemsnit koste hver Odense-borger over 20 år cirka 1900 kroner om året.

Annonce
Forsiden netop nu
112

Lig fundet i Munke Mose af dykkere: Formentlig den forsvundne Mark Corneliussen

Annonce
Annonce
112

Dykkere i aktion: Politiet leder efter 19-årige Mark Corneliussen i Odense Å

Annonce
Klumme

Dagen i dag: Prins Charles havde tre separate affærer

1994 Prins Charles havde tre separate affærer med Camilla Parker Bowles. To før han giftede sig med Diana og en tredje, da han følte, at ægteskabet med Diana for alvor var gået i stykker, Det fremgår af journalisten Jonathan Dimblebys biografi, som prins Charles selv har godkendt. Det britiske dagblad Sunday Times bragte i går uddrag af biografien, hvoraf det fremgår, at Charles som ung flådeofficer første gang havde en affære med Camilla i 1972. Det andet forhold til Camilla havde han, da hun var blevet gift med Andrew Parker Bowles i slutningen af 1970-erne. Forholdet sluttede kort tid før, at han i 1981 giftede sig med Diana. I slutningen af 1986 eller begyndelsen af 1987 vendte Charles sig igen imod sin gamle flamme. 1969 Den nyanlagte Sundbrovej i Svendborg, Svendborgsundbroen samt landevejen Vindeby-Rudkøbing-Spodsbjerg skal klassificeres som hovedlandevej. Strækningen er med i trafikminister Ove Guldbergs lovforslag om visse hovedlandevejsstrækninger, der blev fremsat i Folketinget i går. Hovedlandevejen Odense-Svendborg – A9 – er for øjeblikket optaget i vejregistret som løbende gennem Svendborg ad Odensevej til Fåborgvej og Vestergade, hvor hovedvejen ender. Denne strækning foreslås nedlagt som hovedlandevej samtidig med, at Sundbrovejen til Svendborgsundbroen, selve broen og strækningen over Tåsinge, Siøsundbroen og Langelandsbroen nord om Rudkøbing til Spodsbjerg optages som hovedlandevej. 1944 I aftes gennemførtes den tidlige lukketid kl. 17 for mange odenseanske butikkers vedkommende, blandt andet købmændene. Formålet med den tidlige lukketid er, at den skal hjælpe med at spare på elektriciteten, og der også at være gode udsigter til, at det vil hjælpe. I hvert fald konstaterede man på elektricitetsværket, at forbruget dalede væsentligt mellem kl. 17 og kl. 18. Fra forbrugerkredse er der dog fremsat en del indvendinger mod den tidlige lukketid. En selverhvervende husmoder siger således, at hun ikke ved, hvornår hun skal handle ind, da hendes kontor først lukker kl. 17, og at spisepausen kun er en halv time. Om morgenen er der ikke tid til indkøb på grund af huslige gøremål.