112

Tidligere leder af Black Army for retten: Erkender at have handlet med heroin under exit-forløb

På grund af de mange tiltalte, der har hver deres forsvarer, foregår sagen i retssal 14, der ligger i samme bygning som Østre Landsret. Foto: Kim Rune
En retssag mod fire mænd, der er tiltalt for heroin-handel i stort omfang, begyndte tirsdag. En af dem er en tidligere leder af bande-grupperingen Black Army. Han erkendte i retten at have haft med en større mængde heroin at gøre, selvom han på det tidspunkt var i exit-forløb.
Annonce

Det vakte opsigt, da det i sommeren 2017 kom frem, at den tidligere leder af Odense-banden Black Army, Mohammed Daabas, var gået i exit-program for at komme væk fra kriminaliteten.

I slutningen af januar 2019 kunne Fyens Stiftstidende dog fortælle, at eks-bandelederen var blevet varetægtsfængslet - sigtet for at have overdraget i alt 1,8 kilo heroin, som blev solgt videre i Odense og omegn.

Tirsdag begyndte retssagen ved Retten i Odense, hvor den 42-årige mand erkendte at have haft heroin i hænderne, efter exit-forløbet var begyndt. Dog kun omkring 600 gram heroin og ikke de 1,8 kilo, som anklagemyndigheden har tiltalt ham for.

Heraf skal 1,5 kilo ifølge politiet være blevet overdraget til en pusher i perioden februar 2018 til 23. januar 2019, mens 300 gram ifølge politiet blev overdraget til samme pusher helt tilbage i perioden august 2014 til marts 2015.

Manden, der er tiltalt for at have solgt heroinen, nægtede at udtale sig. I stedet læste anklageren - med særtilladelse fra domsmandsretten trods forsvarernes protester - op af hans to tidligere forklaringer til politiet.

Den 46-årige mand forklarede dengang, at han var blevet presset af en person til at sælge heroin i et års tid. Hvem bagmanden var, ville han ikke ud med.

For han frygtede personen, som var berygtet og "ikke en, man skulle lægge sig ud med". Den 46-årige havde også for nogle år tilbage solgt for samme person, lød det i politiets afhøringsrapporter.

Foruden Daabas og den 46-årige er også to andre mænd tiltalt for at have haft en rolle i handlen med heroin, mens en femte mand allerede i april blev straffet med et år og ti måneders fængsel for levering af 100 gram heroin og forsøg på levering af yderligere 100 gram.

En halv million i udbytte

Mohammed Daabas forklarede i retten, at han i 2018 efter afsoning havde startet en pokerklub med en kammerat. Men pengene slog ikke til, og han ville gerne tjene flere.

Derfor opsøgte han den 46-årige odenseanske mand, som han var blevet introduceret for, og som han vidste solgte heroin i forvejen. I starten sagde manden nej, men fra oktober gik han med til at sælge.

- Jeg har ikke truet ham, jeg ved ikke, hvorfor han siger det, lød det fra Daabas, der også fortalte, at det var første gang, han havde haft med narkosalg at gøre.

Bag ham på tilhørerpladserne var hans kone og en række andre familiemedlemmer mødt op for at støtte ham. Alle måtte igennem politiets metaldetektor, inden de fik adgang til retslokalet.

Politiet mener, at heroin-salget har indbragt den tidligere bandeleder en fortjeneste på godt en halv million kroner. Står det til anklagemyndigheden, skal pengene konfiskeres. Daabas har siddet varetægtsfængslet siden anholdelsen 31. januar.

Sagen fortsætter mandag den 21. oktober, og der ventes dom i slutningen af måneden.

Fyens Stiftstidende bringer i forbindelse med retssager normalt kun navnet på personer, der dømmes mindst et års ubetinget fængsel. Den praksis afviger vi fra her, da der er tale om en forhenværende bandeleder.

Annonce
Forsiden netop nu
112

Lig fundet i Munke Mose af dykkere: Formentlig den forsvundne Mark Corneliussen

Annonce
Annonce
112

Dykkere i aktion: Politiet leder efter 19-årige Mark Corneliussen i Odense Å

Annonce
Leder For abonnenter

S-tog på Vestfyn? Drøm bare videre

De fynske borgmestres drømmerier om et S-togslignende system på den nuværende vestfynske jernbane er netop det: En drøm. En smuk drøm, en god og rar og klimarigtig drøm om en stadig strøm af tog, der futter frem og tilbage over Vestfyn, mens passagerer i hobetal stiger ind og ud på vej til arbejde, skole eller fritidsinteresser. Nu er drømme som bekendt karakteriseret ved, at de er drømme, og at de ikke foregår i virkelighedens verden. For hvis man ser på realiteterne i vågen tilstand, er der, som det er fremgået af avisen i den seneste tid, mange gode grunde til, at drømmen ikke vil blive opfyldt. Først og fremmest har de vestfynske stationer på nuværende tidspunkt ikke et passagergrundlag, der berettiger til et S-togslignende system. Faktisk har stationerne på den vestfynske rute helt ned til 30-40 passagerer om dagen. Ikke i timen, ikke pr. afgang, men om dagen. Det er få. Meget få. Og derfor er det næppe realistisk, at DSB og landets transportpolitikere kommer til at se storheden i pludselig at give banestrækningen en langt bedre togbetjening. For den slags er dyrt, meget dyrt. Dertil kommer de solide argumenter, som en trafikforsker lagde frem tidligere på ugen: At endnu flere i fremtiden vil anvende den fleksible transportform, som for eksempel bilen udgør. At landets togstrækninger generelt er forsømte. At der er politisk uenighed om nyinvesteringer i jernbanedrift. At ... Det skal ikke forhindre den odenseanske borgmester Peter Rahbæk Juel eller andre i at drømme videre om S-tog på Vestfyn. Historien viser endda, at fynske pendlere tidligere har haft held med at lægge pres på politikerne: For få år siden kunne Østfyns Pendlerklub se med tilfredshed, at Langeskov Station genåbnede. Derfor kan man i teorien godt forestille sig, at man på samme måde kan få held til at presse igennem, at Bred, Skalbjerg og andre småstationer på Vestfyn får hyppigere tog. Det allerbedste vil dog være, hvis borgmestre og andre behjertede sjæle ikke blot vil drømme, men reelt skaffe bedre forhold for trafikanterne. Også på Vestfyn.