Klumme

Dagen i dag: Prins Charles havde tre separate affærer

1994 Prins Charles havde tre separate affærer med Camilla Parker Bowles. To før han giftede sig med Diana og en tredje, da han følte, at ægteskabet med Diana for alvor var gået i stykker, Det fremgår af journalisten Jonathan Dimblebys biografi, som prins Charles selv har godkendt. Det britiske dagblad Sunday Times bragte i går uddrag af biografien, hvoraf det fremgår, at Charles som ung flådeofficer første gang havde en affære med Camilla i 1972. Det andet forhold til Camilla havde han, da hun var blevet gift med Andrew Parker Bowles i slutningen af 1970-erne. Forholdet sluttede kort tid før, at han i 1981 giftede sig med Diana. I slutningen af 1986 eller begyndelsen af 1987 vendte Charles sig igen imod sin gamle flamme. 1969 Den nyanlagte Sundbrovej i Svendborg, Svendborgsundbroen samt landevejen Vindeby-Rudkøbing-Spodsbjerg skal klassificeres som hovedlandevej. Strækningen er med i trafikminister Ove Guldbergs lovforslag om visse hovedlandevejsstrækninger, der blev fremsat i Folketinget i går. Hovedlandevejen Odense-Svendborg – A9 – er for øjeblikket optaget i vejregistret som løbende gennem Svendborg ad Odensevej til Fåborgvej og Vestergade, hvor hovedvejen ender. Denne strækning foreslås nedlagt som hovedlandevej samtidig med, at Sundbrovejen til Svendborgsundbroen, selve broen og strækningen over Tåsinge, Siøsundbroen og Langelandsbroen nord om Rudkøbing til Spodsbjerg optages som hovedlandevej. 1944 I aftes gennemførtes den tidlige lukketid kl. 17 for mange odenseanske butikkers vedkommende, blandt andet købmændene. Formålet med den tidlige lukketid er, at den skal hjælpe med at spare på elektriciteten, og der også at være gode udsigter til, at det vil hjælpe. I hvert fald konstaterede man på elektricitetsværket, at forbruget dalede væsentligt mellem kl. 17 og kl. 18. Fra forbrugerkredse er der dog fremsat en del indvendinger mod den tidlige lukketid. En selverhvervende husmoder siger således, at hun ikke ved, hvornår hun skal handle ind, da hendes kontor først lukker kl. 17, og at spisepausen kun er en halv time. Om morgenen er der ikke tid til indkøb på grund af huslige gøremål.

Debat

Debat: Vores demokrati betaler prisen for Big Techs angreb på de lokale annoncekroner

I dag melder Jysk Fynske Medier ud, at mediehuset skal spare 117 mio. kr. i 2020 - samlet 228 mio. kr. fra 2022. En udmelding, der gør ondt på alle os, der er af den opfattelse, at journalistisk redigerede medier er en af grundpillerne i vores demokrati. Situationen er ikke unik for Jysk Fynske Medier. Sparerunden er en øvelse, vi desværre har set alt for mange af de senere år – fordelt over hele landet både lokalt, regionalt og landsdækkende.Besparelserne kommer som konsekvens af en medie- og annonceudvikling, der disse år rammer de lokale og regionale medier ekstra hårdt. Annonceomsætningen bevæger sig i store linjer fra print til digital, og fra de danske medier til techgiganter som Facebook og Google. I 2018 stod de to giganter for 61 procent af den danske annonceomsætning på internettet. Ikke mange ører af den indtjening er ført tilbage til og investeret i dansk indholdsholdsproduktion og journalistik. Og det har konsekvenser.En betydelig del af Facebook og Googles omsætning kommer fra lokale servicevirksomheder og den lokale detailhandel. Det er penge, som tidligere blev brugt på annoncering i lokale ugeaviser og lokale dagblade og som på den måde var med til at finansiere den lokale presse og dermed støtte det lokale demokrati. Ved årtusindskiftet havde de lokale og regionale ugeaviser på landsplan en print-annonceomsætning på knap 2,9 mia. kr. I 2018 havde samme medier en annonceomsætning på 1,24 mia. kr. Det svarer til et fald på 58 procent. Og alene fra 2017 til 2018 faldt annonceomsætningen med 154 mio. kr.Tilsvarende tendens ser vi for de regionale dagblade, der i 2014 havde en annonceomsætning på knap 425 mio. kr. I 2018 talte kasseapparatet bare 233 mio. kr. Det er dybt bekymrende tal, fordi det som bekendt alene er annoncekroner, der finansierer de lokale ugeaviser – og i nogen grad de regionale dagblade. Og på trods af, at mange i dag får deres nyheder fra diverse digitale kanaler, så er der fortsat flere end 2 millioner danskere, der ugentligt læser den lokale ugeavis på print.Annonceudviklingen har afledte konsekvenser og medfølgende udfordringer, som den danske mediebranche og efter bedste evne navigerer efter. Derfor er det mere end vigtigt, at vores folkevalgte politikere til foråret, når medieforhandlingerne begynder, ikke misser betydningen af noget af det allermest nære og demokratiske, vi har: De lokale og regionale medier.I medieaftalen 2019-2023, indgået af VLAK-regeringen i juni 2018, blev der givet en tiltrængt støtte til og fokus på betydningen af lokale og regionale medier. Klart og tydeligt endda. Det lød blandt andet, at det var en prioritet at sikre en bedre balance mellem landsdækkende og lokale samt regionale medier. Et konkret initiativ lød, at der fra og med 2020 skulle etableres en ny demokratistøttepulje med henblik på at støtte distrikts- og ugeaviser. Kontant lød støtten på 25 mio. kr. øremærket de lokale ugeaviser.Siden aftaleindgåelsen 2018 har vi imidlertid fået en ny regering og et flertal i Folketinget imod den nuværende medieaftale. Derfor er puljen med de 25 mio. kr. til ugeaviserne ikke blevet ført ud i livet. Det nye politiske flertal i Folketinget betyder forhåbentligt ikke, at de lokale og regionale medier ikke kan se frem politisk opbakning i et nyt medieforlig. Detaljen er bare, at vi endnu ikke ved, om det er tilfældet. Og mens vi venter, så bliver situationen for de regionale og lokale aviser samt ugeaviserne bare værre og værre.S-regeringen har kommunikeret et gentagende og tydeligt fokus på og ambitioner om at styrke det danske demokrati. At man vil sikre betingelserne for tillid til vores institutioner. Vi minder i den sammenhæng om, hvilken betydning de lokale og regionale medier har for nærdemokratiet, sammenhængskraften og det, der vedrører os alle - vores fælles hverdag.Derfor er det også glædeligt, at fungerende kulturminister Rasmus Prehn (S) til fagbladet Journalisten har udtalt: ”Regeringen lægger meget stor vægt på, at et stærkt lokalt demokrati også kræver en stærk lokal og regional presse. At vi har en lokal presse, der også kan dække det lokale politiske liv og sikre dækning af beslutningerne på rådhuset og i regionerne.”Journalistiske vagthunde er vigtige, men de lokale ugeavisers og dagblades store betydning ligger også i at skildre de begivenheder, der berører borgernes hverdag. Det kan være alt fra foreningslivet, kriminalitet i lokalområdet, åbningen af nye butikker, kulturarrangementer og sportsaktiviteter til de politiske debatter i kommunalbestyrelsen. Alene de godt 200 lokale ugeaviser i Danmark er forskellige både i redaktionelt omfang, oplag og prioritering af indhold, men de har hver for sig en vigtig rolle at spille i lokalsamfundene.De lokale og regionale medier skal tilpasse sig markedet og udvikle deres journalistiske og kommercielle produkt. Måske ugeaviserne i fremtiden skal udkomme i nye formater og på nye platforme. Tro os, forretningsmodellerne vendes, drejes og testes over hele landet. De svindende redaktioner og mediehuse kæmper. Viljen er der. Men det er ikke nok.Det er tvingende nødvendigt, at der fra politisk hold er fokus på betydningen af lokale og regionale medier, og at rammevilkårene for et mangfoldigt medielandskab opretholdes i en ny medieaftale. Lokale og regionale medier er en afgørende betingelse for et tillidsfuldt (lokalt) samfund og et velfungerende (lokalt) demokrati.Kilder: Mediernes annonceomsætning, side 9, kilde: Det Danske Reklamemarked 2018, IRM. Omregning til faste priser: Danmarks Statistik, Forbrugerprisindeks (basisår: 2015). Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen.Annoncestatistik dagblade 2017 – 2019Annoncestatistik dagblade 2014 – 2016

Annonce
Debat

Svar. Henning Sanders kvalme

Annonce
Annonce
Klumme

Dagen i dag: Ny reklamefilm for Tuborg Squash er blevet forbudt

1994 Jacob Haugaards medlemskab af Folketinget har ført til, at en ny reklamefilm for Tuborg Squash er blevet forbudt af TV2 Reklame (TVR). I morgen aften skulle der have været premiere på en ny film med Jacob Haugaard og Finn Nørbygaard. Finn beder Jacob hjælpe ham med at lære at synge. De synger, drikker Squash og pointen dukker frem på skærmen: ”Squash giver gode stemmer”. Efter at TVR modtog filmen, besluttede vicedirektør Marianne Pittelkow, at den sidste sætning er årsag til, at reklamen er i strid med reglerne for politisk reklame. Tuborg har reageret omgående ved at flytte hele Squash-kampagnen over på TV3, hvor den allerede kan ses fra i aften. 1969 I dag gik man efter flere udsættelser i gang med monteringen af den første brobanesektion på den nye Lillebæltsbro. Hermed er brobyggeriet, hvis omkostninger i dag anslås til at ville komme op på 250 mio. kroner, gået ind i den afsluttende fase. I den kommende tid vil de øvrige 92 brobanesektioner følge efter, og i løbet af vinteren skal svejsere i specielt indrettede telte foretage sammensvejsningen af brobanerne. Den første brobane blev flådet ud midt i Lillebælt fra den kunstige halvø ved Staurbyskov, hvorefter ophejsningen med de to specialkraner, tog sin begyndelse. Samtlige brobaner ventes hejst op i løbet af sommeren 1970, og et år efter vil de første biler ruller over den sekssporede motorvejsbro. 1944 Det har længe været åbenbart, at tuberkulosestationen på Odense Amts og Bys Sygehus er blevet alt for lille til den belastning, den er ude for. Flere og flere mennesker kommer til undersøgelse, fordi de har mistanke om, at de kan være blevet smittet med tuberkulose. På samtlige tuberkulosestationer i Odense Amt er der hvert år omkring 20.000 konsultationer i form af almindelige kontrol eller forebyggende undersøgelser. Alene på stationen i Odense modtager man 16.000-17.000 besøg årligt, eller i gennemsnit 90-100 besøg ved hver konsultation. Det har i nogen tid været under overvejelse at udvide den nuværende station eller en helt ny bygning, så snart mulighederne foreligger.